Lamelgardinet er en af tidens populære gardintyper, og det er ikke uden grund. Specielt i nybyggede huse, som ofte domineres af store vinduespartier fra gulv til loft, skaber de lodrette linjer den perfekte balance mellem lysindfald og afskærmning. Når lamellerne er åbne, vil du opleve, at der lukkes masser af lys ind i rummet, samtidig med at nysgerrige blikke ikke kan kigge direkte ind.
Lamelgardiner kan bruges i næsten alle vindueskonstruktioner, bl.a. buede og trekantede vinduer samt vinduer med skrå topkarm.
Vi forhandler et stort udvalg af gardiner i vores gardinbutik i Roskilde, så bor du fx i Lejre, Hedehusene, Køge, Taastrup eller omegn, kan du med fordel kigge forbi, men ellers kører vores gardinbus ud til kunder på hele Sjælland.
Luxaflex Partner og autoriseret Faber-forhandler
Som Luxaflex Partner og autoriseret Faber-forhandler forener vi to verdener, og vi tilbyder kollektioner, som indeholder lameller i forskellige bredder 63 – 89 – 127 – 250 mm. og væv i et utal af farver og strukturer. Et overflødighedshorn af valgmuligheder, som gør det muligt at lade lamelgardinets stilrene linjer pryde hele huset.